mandag den 13. april 2015

Opskrift // Abemad Aka frugtsalat med råcreme


En af de bedste dresseret der findes, er i mine øjne abemad. Nuvel, det kan godt være at termen abemad mest hører børnehaven til, men jeg synes alt det er et meget hyggeligt navn. Derudover er det også en ret som er virkelig nem at varierer, alt efter hvilket frugt der lige er i sæson. 
Jeg tror virkelig aldrig jeg kan få nok af det, også er det jo bare så simpelt og let at lave. Det er faktisk så simpelt at man ikke kan skriver det store om en opskrift, men jeg vil alligevel lige give jer min tips til opskriften. 


Ingredienser til 5-6 personer: 
8 Jordbær
2 Æble
2 Banan
1 Mango 
10 Vinduer
2 Kiwi
2 Appelsin 
Herudover kunne man også bruge pærer, diverse bær, granatæbler, grapefrugt, passionsfrugt, ferskner/nektariner, blommer osv. osv.

Mørk hakkede chokolade 

Råcreme:
2,5 dl piskefløde
3  
pasteuriserede æggeblommer 
1 vanijlestang 

50 g sukker. 

Fremgangsmåde: 
Egentlig skal det hele bare skæres i mindre stykker.  Jeg har dog følgende regler, jeg altid går efter når det kommer til abemad. 
  1. Jeg starter altid med appelsinerne. De fileteres og fileterne skæres i mindre stykker også presser jeg altid al saften fra hinderne ned i skålen også. Dette gør nemlig at bananer, æbler osv ikke går hen og bliver brune, når de er skåret i tern. 
  2. Æbler eller andre hårde frugter, som pærer osv, skærer jeg altid i lidt mindre tern end de bløde frugter. Dette gør jeg fordi at jeg gerne vil have de stadig giver lidt bid til retten, men stadig væk ikke så meget at man sidder og skal tygge på i hunderede år. 
  3. Ellers er det bare at skære resten af frugterne i passende størrelser
  4. Hvis udseendet betyder noget for dig, kan man også tænke lidt i farver. Så du ikke kun vælger frugt der er f.eks. gul, som bananer, mango og appelsin. 

Når det kommer til råcremen skal man starte med at piske æggeblommer og sukker til sukkeret er opløst og blandinden er blevet lys og cremet. Derefter skal fløden piskes til skum. Det må ikke være alt for blødt, men heller ikke alt for stift, det gælder om at finde den gyldne mellem vej, for man skal huske på at fløden bliver blandet sammen med ægge og sukkerblandingen, hvilket gør det bliver blødere. Når begge dele er piske sammen hver for sig, skal du vende flødeskummet forsigtigt ned i ægge-sukkerblandingen og blive ved med at vende til det har en ensartet masse. 
Man kan vælge at servere retten delt op, så man selv tager frugt og derefter putter råcreme oven på, man kan dog også vælge at blande det hele sammen i en skål inden det kommer på bordet. Her bestemmer man lidt selv hvad man synes er smarteste. 
Nu er det tid til at lave det sidste, men nok også noget af det vigtigste, nemlig den hakkede chokolade. Her bestemmer man selv hvor meget, man har lyst til at lave.  Man kan altid sætte en skål på bordet med lidt ekstra chokolade, til de meget chokoladeelskende personer, hvis man vælger at blande det sammen inden abemaden kommer på bordet.  
Velbekomme <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar