torsdag den 2. april 2015

Gravid // Uge 34



Så har vi ramt dagen hvor jeg er 34+0 og det vil sige at babys lunger og det hele meget gerne skulle fungere af sig selv. Det er rart at vide, at hvis han skulle finde på at komme før tid, at alt nu er færdigudviklet. Men han må nu meget gerne blive derinde i et par uger endnu, det vil dog heller ikke gør mig noget hvis han kommer 2 uger før min termin, for begynder efterhånden at være rimelig ramt af min graviditet. 

 Vi var et smut i Ikea forleden dag og efter sådan et par timer, med mange mennesker, mange skridt og ondt over det hele siger min kroppen bare fra. Jeg havde så mange smerte, da jeg kom hjem, at jeg ikke engang selv kunne få min strømper af og det er altså ikke en fed følelse, at man ikke kan klarer sig selv længere. Men heldigvis har jeg mig en meget sød kæreste, som ikke brokker sig over noget, når jeg beder ham om enten at tage min stokker af eller samle det op fra jorden som jeg taber og det er altså bare guld værd, når man i forvejen ikke selv er særlig stolt af det. 

 Jeg har den forgangene uge også været til en vægtscanning af lillemanden i maven, som ikke gik helt som forventet. Vi har ind til videre fået af vide af vores jordemor, at han var en stor baby, men det var ikke det svar vi fik igår. Han var desværre ikke særlig stor, de målte ham til at være 2065 g og det vil sige han ligger under gennemsnittet, hvilket måske kan skyldes noget medicin jeg får, pga jeg har fået forhøjet blodtryk under min graviditet, så nu skal vi til en ekstra scanning om 3 uger, hvor han skal vejes igen, også må vi se hvad de siger. Jeg håber ihvertfald at han tager lidt på inden da, for han skulle gerne have vejet omkring de 2400 g i denne uge, så han har lige lidt vej endnu. Men på trods af at han vejer lige lidt i underkanten, af hvad han endelig må, så har han det godt inde i maven, vi så og hørte måde hjertet slå og vi så også han øver sig i at trække vejret. Lægen som scannede mig kommenteret også på at baby var en dreng med lange ben, for det mål han målet da han skulle måle hans lårbensknogle, var længere end gennemsnittet og det var en sjov information at få, ovenpå en ellers lidt træls scanning.  

I denne uge skulle baby gerne være 43 cm og veje omkring 2,4 kg. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar