torsdag den 12. marts 2015

Gravid // uge 31



Så er der kun 9 uger til jeg er termin, hvilket er lidt skræmmende, da jeg overhovedet ikke føler mig klar på nogle punkter. 
Jeg er efterhånden ved at have ret godt styr på de ting, man skal have anskaffet sig inden baby kommer til verden. Alle tingene står dog pakket ned, enten i vores depotrum eller hos min svigerforældre, pga ombygning, så selvom jeg er godt med og faktisk har købt det meste, så føler jeg at jeg mangler en hel masse, hvilket nok skyldes at jeg intet har sådan rigtigt kunne gør klar her hjemme endnu. Men heldigvis har hr. kæreste lovet at baby's værelse er færdig den dag jeg går på barsel, så derefter har jeg en lille måned til at få det hele gjort klar, så jeg krydser finger for at baby ikke har planer om at komme før terminen. 

Jeg kan også se på min mave at terminen nærmer sig med hastige skridt, da den vokser og vokser og vokser. Det er efterhånden også snart en måned siden jeg sagde farvel til min fødder. Hvilket betyder at når jeg står op ikke længere kan se mine egne tær. Det bliver derfor også bare svære og svære at få sko og strømper på, så jeg er personligt selv meget glad for at vi går varmer tider i møder, så det kun er på de kølige dage jeg skal kæmpe kampen. 
Mine hormoner er også blevet meget slemme her i mit 3 trimester. Hr. kæreste har ellers været så sød igennem hele min graviditet og sagt at dem kunne han ikke rigtigt mærke. Men nu har han også måtte krybe til korset og sige at de til tider stikker til mig og at jeg bliver sur og ked af det over ingenting. Hvilket jeg til tider gerne vil give ham ret i. Jeg kan tude over de mest mærkelig ting, som f.eks. reklamer eller andre baby. 
Men selvfølgelig er det hele ikke kun negativt, for det er fantastisk at mærke den lille baby sparke og slå lystigt rundt inde i maven og vi glæder os også mere og mere til baby kommer ud for hver dag der går. 

I denne uge skulle baby gerne veje omkring de 1600 g og være ca. 39 cm fra hoved til fod. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar