Så er dagen kommet hvor jeg er 37 uger henne, hvilket betyder at baby er klar. Det er virkelig en dejlig følelse at være nået her til, for nu kan han komme når som helst. Man siger at fra uge 37+0 til 42+0 at man har født til tiden, og derfor kan jeg nu ikke føde "før tid".
Den sidste uge har været meget op og ned. Min krop har virkelig været på en prøve med væske i kroppen, ondt i maven, plukveer og minimal søvn, da det bliver svære og svære at få sovet pga af det hele, så det bliver også svære og svære at finde overskuet og det gode humør frem, så jeg glæder mig efterhånden bare til at han kommer ud.
Jeg har den sidste uge været både til læge, til vægtscanning og til jordemoder, så føler lidt jeg er blevet undersøgt i hoved og røv, men på den anden side er det jo også dejligt at vide at alt er som det skal være, for det er det nemlig.
Grunden til jeg har været et på et besøg hos min egen læge, er simpelhen at jeg har fået så meget væske i min krop, at jeg næsten ikke kan bøje mine finger og jeg kan ikke stå op i mere end 5-10 min af gangen uden at skulle ned og sidde, for ellers bliver jeg dårlig. Her fik jeg tjekket alle min tal og de var som de skulle være, lige bort set fra at mit blodtryk, som igen igen lå for højt, så jeg blev sat op i medicin. Men det har desværre ikke hjulpet så meget, på alt den væske jeg har i kroppen.
Men heldigvis fik jeg en god nyhed da jeg i tirsdag var til vægtscanning, som har gjort det hele lidt mere overskueligt, nemlig at jeg bliver sat igang før tid. Netop på grund af at de ikke kan styrer mit blodtryk mere, for tirsdag lå den endnu engang for højt. Så nu har jeg fået tid og dato på hvornår det skal være, hvilket jeg er meget spændt på. De kunne også fortælle, at ud fra deres scanning skulle han have taget hele 1200 g på, på kun 3 uger, så han nu gerne skulle være oppe og være 3267 g, så han har nu en passede størrelse til at komme ud. Fødselslægen var dog også noget overrasket over at han havde taget så meget på, for det er lige til den voldsomme ende. Normalt siger man at de skal tage omkring 200 g på om ugen, han har så bare taget det dobbelte på, så jeg er endelig også glad for at han kommer før tid, for hvis han forsatte i dette tempo ville han veje omkring 4500 g, når jeg nåede til min termin. Og jeg tror altså ikke det er særlig sjovt at føde sådan en stor baby.
Nu hvor vi har fået dato og tid på, hvornår det skal være, (selvfølgelig hvis han ikke har planer om at komme før tid) begynder det at gå op for mig at jeg snart skal være mor og min kæreste snart skal være far, og jeg må ærligt indrømme det er skræmmer mig en lille smule. Min tirsdag brugt jeg ikke på andet end at gå rundt om mig selv og være lidt små bange for hvad det er der skal ske. Jeg følte ikke vi var klar og vi manglede at købe alt for meget og alt var bare galt. Jeg må dog sige at det er blevet bedre i løbet af igår og i dag, så roen er igen ved at falde over det lille hjem. Og heldigvis skal vi ud og købe det sidste i morgen og tasken til hospitalet bliver pakket i løbet af weekenden også er vi også ved at være klar. Eller det håber jeg ihvertfald, for hvornår ved man 100 % at man er klar, for vi ved jo ikke rigtigt hvad vi skal være klar til.
Jeg har den sidste uge været både til læge, til vægtscanning og til jordemoder, så føler lidt jeg er blevet undersøgt i hoved og røv, men på den anden side er det jo også dejligt at vide at alt er som det skal være, for det er det nemlig.
Grunden til jeg har været et på et besøg hos min egen læge, er simpelhen at jeg har fået så meget væske i min krop, at jeg næsten ikke kan bøje mine finger og jeg kan ikke stå op i mere end 5-10 min af gangen uden at skulle ned og sidde, for ellers bliver jeg dårlig. Her fik jeg tjekket alle min tal og de var som de skulle være, lige bort set fra at mit blodtryk, som igen igen lå for højt, så jeg blev sat op i medicin. Men det har desværre ikke hjulpet så meget, på alt den væske jeg har i kroppen.
Men heldigvis fik jeg en god nyhed da jeg i tirsdag var til vægtscanning, som har gjort det hele lidt mere overskueligt, nemlig at jeg bliver sat igang før tid. Netop på grund af at de ikke kan styrer mit blodtryk mere, for tirsdag lå den endnu engang for højt. Så nu har jeg fået tid og dato på hvornår det skal være, hvilket jeg er meget spændt på. De kunne også fortælle, at ud fra deres scanning skulle han have taget hele 1200 g på, på kun 3 uger, så han nu gerne skulle være oppe og være 3267 g, så han har nu en passede størrelse til at komme ud. Fødselslægen var dog også noget overrasket over at han havde taget så meget på, for det er lige til den voldsomme ende. Normalt siger man at de skal tage omkring 200 g på om ugen, han har så bare taget det dobbelte på, så jeg er endelig også glad for at han kommer før tid, for hvis han forsatte i dette tempo ville han veje omkring 4500 g, når jeg nåede til min termin. Og jeg tror altså ikke det er særlig sjovt at føde sådan en stor baby.
Nu hvor vi har fået dato og tid på, hvornår det skal være, (selvfølgelig hvis han ikke har planer om at komme før tid) begynder det at gå op for mig at jeg snart skal være mor og min kæreste snart skal være far, og jeg må ærligt indrømme det er skræmmer mig en lille smule. Min tirsdag brugt jeg ikke på andet end at gå rundt om mig selv og være lidt små bange for hvad det er der skal ske. Jeg følte ikke vi var klar og vi manglede at købe alt for meget og alt var bare galt. Jeg må dog sige at det er blevet bedre i løbet af igår og i dag, så roen er igen ved at falde over det lille hjem. Og heldigvis skal vi ud og købe det sidste i morgen og tasken til hospitalet bliver pakket i løbet af weekenden også er vi også ved at være klar. Eller det håber jeg ihvertfald, for hvornår ved man 100 % at man er klar, for vi ved jo ikke rigtigt hvad vi skal være klar til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar