Jeg spiser normalt ikke efter livsstilen LCHF, men jeg kunne alligevel ikke dy mig fra at prøve disse boller, da jeg så opskriften på dem. De lød jo mega lette og lave også lød de jo enlig også meget lækre. Og jeg kan sætte flueben ved begge dele, for de er både lette at lave og lækre at spise.
Bollerne bliver luftige og selvom der ikke er mel eller noget i, fik jeg stadig følelsen af at det var boller jeg spiste.
Ingredienser til 9 stk boller:
7 æg
200 g revet ost (Cheddar eller en mildere variant)
Knap 1 dl loppefrøskaller
2 spk chiafrø
2 tsk bagpulver
Fremgangsmetode:
Start med at piske æggene let i et par minutter, derefter skal osten røres i, og under jævn piskning tilsættes øvrige ingredienser. Når dejen er pisket sammen, skal den stå og hvile i minium 10 min, men meget gerne længere.
Når dejen er klar, kan man med fugtede hænder forme 9 boller, som sættes på en bagepapirsbeklædt bageplade. Man kan også sætte bollerne med en ske, hvis man ikke ønsker at putte hænder i dejen.
Bollerne skal bages ved 175 grader i en forvarmet varmluft ovn i knap 25 min. Det er en god ide at undlade at åbne ovnen før bagtiden er endt. Når bollerne er færdige skal de afkøles på en bagerist.
Velbekomme <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar