mandag den 23. marts 2015

Opskrift // Grove madpandekager med fyld


Dette er en af de retter, som ikke ser særlig indbydende ud, men tilgengæld smager den himmelsk. Det er mange år siden jeg fik den første gang, hvor jeg var ude og spise ved nogen venner, men jeg husker stadig retten og hvor godt den smagte. Derfor besluttet jeg mig for at prøve og genskabe den herhjemme. 
Og jeg synes faktisk det lykkes meget godt. Men inden i afskriver retten pga dens ikke så indbydende udseende så prøv den, for den er altså mega god.  


Ingredienser: 

Pandekager
3 æg 
4,5 dl mælk
1 tsk salt 
100 gram hvedemel 
100 gram fuldkornshvedemel 

Fyldet
400 gram oksekød 3-7 % 
250 gram champignon
200 gram majs 

200 gram revet ost 

Fremgangsmetode: 

Start med at blande ingredienserne til pandekagerne sammen. Hvis man ikke ønsker dejen skal være grove som her, kan man bare nøjes med kun at bruge almindeligt hvedemel. Når man synes pandekagedejen har den perfekte konsistens, skal man bare igang med at stege dem. 
Imens pandekagerne steger færdig, begynder man at lave fyldet på en anden pande, ved at brune oksekødet, når oksekødet næsten er stegt færdig tilsætter man champignonerne i skiver og majsene og lader dem stege færdig sammen med oksekødet. 
Når pandekagerne er færdig, ruller man dem sammen med fyldet inden i og ligger dem op i et fad. Når faldet er fyldt drysser man revet ost udover også skal fadet bare i en forvarmet ovn til osten ovenpå er blevet gyldent. 

Velbekomme <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar