fredag den 8. august 2014

En tur til stranden // Bogense


Det er ikke ofte jeg er ved stranden for at bade, da jeg ikke bryder mig om sand, sten, tang og krapper. 
Men i sidste weekend hoppede jeg i badedragten og vi kørte til Bogense strand, hvor der er en rigtigt god badestrand, som skulle afprøves. Da vi havde vovse med, valgte vi at gå lidt væk fra alle de andre badegæster, som også var på stranden, så ville alle tre kunne komme ud i vandet og de ikke ville blive forstyrret af en våd hund. 
Normalt går vovse ikke længere ud end vandet rammer hans mave, men på magisk vis forsatte han bare ud i vandet, og svømmede rundt som om det var noget han altid havde gjort. Men nu hvor han endelig havde fået smag for det, var han ikke til at hive op af vandet igen. Men det var nu dejligt at se hvor meget han nød det. 


Det er utroligt det allerede er fredag igen, synes kun lige den sidste weekend var slut. Men det skal jeg jo ikke brokke mig over, weekend er jo en dejlig ting, specielt når man har fri. 
Denne weekend kommer til at gå med familiebesøg fra hr. kærestes side af og en tur ud og fiske med min far. Jeg glæder mig til den første del, men den sidste del kunne jeg godt være foruden, men hvad gør man da ikke for dem man holder af. Det skal ihvertfald nok bliver en spændende dag. 
God Weekend <3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar