Tiden begynder og nærmer sig til at jeg gerne vil videre med mit liv og ikke bare blive ved med at leve det sjove liv imens jeg holder sabatår. Men så kommer det store spørgmål, hvad skal det være med?
Jeg har haft mange drømme igennem tiden omkring hvad jeg gerne ville være når jeg blev stor og jeg må sige jeg har været vidt omkring. Jeg har ville være ting som bager, slagter, prinsesse, pædagog, lærer, skuespiller, sekretær, veterinærsygeplejerske, listen er lang og jeg kunne blive ved i en evighed. Men hvad vil jeg i dag, det er det gode spørgsmål. Og jeg ved det faktisk ikke. Jeg vil rigtigt gerne være veterinærsygeplejerske, men det er en uddannelse der er svær at komme ind på. Så jeg har lagt drømmen lidt væk for noget tid, for at se om der var nogen andet der kunne være ligeså spændende. Ikke at sige at drømmen helt er væk, den er bare blevet gemt væk for en stund, for nu skal der ske noget andet. Men hvad? Det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange og et sprøgsmål alle andre har stille mange gange de sidste par år siden jeg stoppede på gymnasiet. Og det gør det ikke lettere at besvarer, selvom man har prøvet mange gange. Jeg har endelig været i tvivl de sidste par år, fordi jeg synes det svært at vælge en uddannelse, som jeg skal bruge resten af mit liv på, selvom jeg godt ved man kan ombestemme sig med tiden, synes jeg alligevel det er en store beslutning.
Jeg var enlig sikker på hvad jeg ville, da jeg gik på gymnasiet. Dengang havde jeg en drøm om at læse til lærer i Silkeborg. Men den drøm forsvandt da jeg begyndt på det sidste halve år af min gymnasie tid. Drømmen om at blive lærer, var en drøm jeg havde haft siden 4-5 klasse. Så jo tættere jeg kom på at drømme skulle realiseres, jo mere gik det op for mig at det var ikke min drøm længere, men det var bare blevet en vane at sige at det var det jo skulle. Men så står man der og det man troede var ens drøm, er det lige pludselig ikke. Men hvad skal man så? Det gjorder mig lidt stresset, da min veninder blev mere og mere sikker på hvad de ville og jeg blev bare mere og mere usikker på hvad jeg ville og jeg stod næsten med min hue på hovedet. Hvilket ikke er en rar følelse. Jeg havde ikke engang et arbejde, så hvordan skulle jeg kunne betale min husleje? Jeg kan huske der var så mange ting, som gjorder mig urolig, for hvordan skulle hverdagen blive nu man ikke gik i skole mere?
Tankerne er mange, og de er ikke helt til at få styr på, for den ene dag vil jeg gerne den ene ting, den næste dag vil jeg gerne noget andet. Men hvis jeg bliver ved sådan, hvordan skal jeg så nogen sinde vælge hvad jeg vil bruge de næste mange år på?
Når jeg sidder og kigger tilbage på min gymnasie tid, vi jeg ønske den 16 årlige mig havde været mere moden, da jeg startede og faktisk havde tænkte lidt mere over at det var min fremtid jeg var ved at skabe. Men den 17-18 årige mig synes det var sjovere at gå i byen torsdag, fredag og lørdag og være sammen med veninder og venner. Men den 21 årige mig i dag, ville ønske jeg havde været ældre da jeg startede, for den 16 årige mig, var ikke klar til det store ansvart der skulle ligge på min skuldre. Der er mange ting jeg ville ønske jeg kunne gøre om, men det kan jeg desværre ikke. Så ikke andet for end at jeg bare må arbejde tingene som de er.
Men selvom jeg er så meget i tvivl omkring hvad min fremtid skal bringe og mit umodne jeg ikke gjorder sit bedste i gymnasiet for at få et snit man kunne bruge, så har det ikke sat en stopper for mig for nu. For måske starter jeg et nyt kapitel af mit liv i august måned, hvor jeg drømmer om at komme tilbage på skolebænken og det er faktisk meget tæt på at kunne lade sig gør. Men desværre kan jeg ikke fortælle meget omkring situationen lige nu, men efter d 1/8, kan jeg forhåbenligt fortælle at jeg starter og hvad jeg starter med. Glæder mig ihvertfald til jeg forhåbentlig kan starte et nyt kapitel i mit liv.
Jeg var enlig sikker på hvad jeg ville, da jeg gik på gymnasiet. Dengang havde jeg en drøm om at læse til lærer i Silkeborg. Men den drøm forsvandt da jeg begyndt på det sidste halve år af min gymnasie tid. Drømmen om at blive lærer, var en drøm jeg havde haft siden 4-5 klasse. Så jo tættere jeg kom på at drømme skulle realiseres, jo mere gik det op for mig at det var ikke min drøm længere, men det var bare blevet en vane at sige at det var det jo skulle. Men så står man der og det man troede var ens drøm, er det lige pludselig ikke. Men hvad skal man så? Det gjorder mig lidt stresset, da min veninder blev mere og mere sikker på hvad de ville og jeg blev bare mere og mere usikker på hvad jeg ville og jeg stod næsten med min hue på hovedet. Hvilket ikke er en rar følelse. Jeg havde ikke engang et arbejde, så hvordan skulle jeg kunne betale min husleje? Jeg kan huske der var så mange ting, som gjorder mig urolig, for hvordan skulle hverdagen blive nu man ikke gik i skole mere?
Tankerne er mange, og de er ikke helt til at få styr på, for den ene dag vil jeg gerne den ene ting, den næste dag vil jeg gerne noget andet. Men hvis jeg bliver ved sådan, hvordan skal jeg så nogen sinde vælge hvad jeg vil bruge de næste mange år på?
Når jeg sidder og kigger tilbage på min gymnasie tid, vi jeg ønske den 16 årlige mig havde været mere moden, da jeg startede og faktisk havde tænkte lidt mere over at det var min fremtid jeg var ved at skabe. Men den 17-18 årige mig synes det var sjovere at gå i byen torsdag, fredag og lørdag og være sammen med veninder og venner. Men den 21 årige mig i dag, ville ønske jeg havde været ældre da jeg startede, for den 16 årige mig, var ikke klar til det store ansvart der skulle ligge på min skuldre. Der er mange ting jeg ville ønske jeg kunne gøre om, men det kan jeg desværre ikke. Så ikke andet for end at jeg bare må arbejde tingene som de er.
Men selvom jeg er så meget i tvivl omkring hvad min fremtid skal bringe og mit umodne jeg ikke gjorder sit bedste i gymnasiet for at få et snit man kunne bruge, så har det ikke sat en stopper for mig for nu. For måske starter jeg et nyt kapitel af mit liv i august måned, hvor jeg drømmer om at komme tilbage på skolebænken og det er faktisk meget tæt på at kunne lade sig gør. Men desværre kan jeg ikke fortælle meget omkring situationen lige nu, men efter d 1/8, kan jeg forhåbenligt fortælle at jeg starter og hvad jeg starter med. Glæder mig ihvertfald til jeg forhåbentlig kan starte et nyt kapitel i mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar