onsdag den 26. marts 2014

This is so true


Dette er så rigtigt, at jeg ikke kunne andet end at smile da jeg læste og fik med det samme lyst til at dele det med jer. Håber i får en dejlig aften <3 

Onsdagsønske #20

























Jeg elsker skjorter, og denne er ingen undtagelse. Jeg kan godt lide de grønne og blå farver, som står i god kontrast til den ellers lyse skjorte. Jeg synes helt sikkert denne skjorte er et forårs musthave, og kan lige forstille mig selv have den på med et på slidte shorts på en varm sommerdag. Skjorten er fra River Island og kan fåes her til 379 kr. 

tirsdag den 25. marts 2014

Det Perfekte Walk-in





Det her er da nok et af de meste perfekte walk-in-closets jeg har set! Det er den norske blogger Nina, som blogger på Stylizimo, som er hjernen bag dette lækker projekt. I har måske set det før, da det har været delt vildt og bredt rundt omkring i blogland, men det er virkelig også et gennemført rum. 
Det må være enhver piges drøm at få sådanne et rum, hvor alt ens tøj, sko, tasker, smykker og andre accessories kan organiseres på bedste vis. 
Noget af det jeg bedst kan lide ved rummet, er at det er et "low budget Walk-in-closet", som Nina også selv betegner det som. Hun har lavet en indkøbsliste, til hvad hun har købt og hvor hun har købt det, på hendes blog. Og hun har alt i alt kun brugt 4300 NOK, som omregnet til danske kroner er ca. 3900 kr.  Dette skyldes at en stor del af interiøret faktisk "bare" er fra IKEA. Så dette rum viser, at bare på grund af at interiøret er fra en butik som IKEA, kan det sagtens se lækkert og eksklusivt ud, hermed ikke et ondt ord omkring IKEA, da jeg selv er stor fan, men håber i ved hvad jeg mener. Men at alt er købt i en butik som IKEA, kan det også bare muligt for alle at skabe deres drømme walk-in. Jeg ved ihvertfald godt hvor jeg skal finde min inspiration til mit eget walk-in når jeg skal igang med at lave det. 
Hvis i ikke allerede kender Styliziom, kan jeg helt sikkert anbefalde jer at tjekken bloggen ud, da det virkelig er en lækker blog, som er indbegrebet af lys og lækker skandinavisk æstetik.  

mandag den 24. marts 2014

Ferie forberedning #1


Nu er der efterhånden kun 2 måneder til jeg skal på ferie (helt præcis 64 dage). Så jeg er så småt gået i gang med at kigge på ny bikini. Jeg er rimelig sikker på formen på den, men langt fra mærke og farve. Jeg har længe kiggede på bikinien fra H&M, hvor det er specielt er farven jeg godt kan lide, men også snittet op den og detaljerne er jeg ret vilde med. Jeg tvivler dog bare på den vil sidde godt på mig. Derfor er den ikke blevet bestilt hjem endnu. Jeg er også vild med den sidste bikinien fra Wonderland Ved denne bikini kan jeg godt lide prikkerne, men også formen på både underdelen og overdelen synes jeg er fin, måske lidt gammeldags i snittet.  
Noget af det jeg leder efter ved en bikini, er selvfølgelig en der sidder godt, men også en som ikke giver irriterende mærker, når man får sol. Jeg kan godt lide ideen omkring at finde et par forskellige bikini, som man kan mikse på kryds og tværs. Her ville jeg vælge en neutral, gerne sort bikini som basic delen også tilføje noget liv via et par farverige bikinier.  
Har i nogen gode bikini tip? 

G O D M A N D A G


Jeg håber, at i får en dejlig dag. Heldigvis bestemmer man det næsten selv. Og selvom jeg godt kunne have sovet lidt længe og starter min dag ude med at ødelægge min nederdel på vej på arbejde (har revet et stort hul bag på da jeg gik forbi vores bil med min cykel), så tror jeg det bliver en god dag. Jeg vil i hvertfald gør mit til det. 
Jeg kigger ind senere, kan i have det godt så længe<3 

søndag den 23. marts 2014

Vind i håret




Det var dejligt med weekenden sidste uge, hvor vi trak stikke ud og tog i sommerhus med nogen venner. Selvom sommerhuset ikke helt levede op til vores forventninger så var det rart, bare at komme væk hjemme fra. Sommerhuset havde jo som jeg tidligere har nævnt både svømning pool, sauna og spa bad, men vi havde store problemer med at få varmet disse ting op, så derfor fik vi ikke brugt dem så meget som planen endelig var. 
Men til trods for at huset ikke var som forventede, så er naturen på Rømø og generelt bare ved Vesterhavnet fantastisk. Jeg elsker de store strande, hvor man får vind i håret og som bare indbyder til lange gåture og hygge ved vandet. Desværre fik jeg ikke taget så mange billeder som jeg ønskede, men lidt er jo også godt. Men trods problemerne var det en dejlig weekend, hvor afslapningen blev prioriteret højst. Så det er ikke sidste gang vi tager væk en weekend. 

Lige nu


Sidder hele familien i bilen og på vej til Århus for at besøge min søster og svoger. 
Håber i nyder søndag ligeså meget som mig, god dag derude <3

torsdag den 20. marts 2014

Opskrift // Lækker og svampet kanelkage


I tirsdags havde jeg den største lyst til at bage. Så derfor besluttede jeg mig for, at kaste mig over en af min favoritter fra min barndom, nemlig kanelkagen. Jeg havde faktisk lidt "glemt" kanelkagen, da det ikke er noget man får særlig mange steder. Selv hr. kæreste vidste ikke helt hvad det var, da jeg først nævnte kagen for ham. 
Jeg kunne desværre ikke finde denne samme opskrift, som jeg brugte da jeg var barn. Det var ellers en meget nem og lækker opskrift jeg havde fra hjemkunstskab i skolen, hvilket jeg også synes er lidt sjovt.
Jeg søgte meget på nettet for at finde en ny opskrift som kunne leve op til min krav og en nem og lækker kage. Og det kan denne opskrift bestemt. Kagen er simpelthen så nem at lave, og tager ingen tid at bikse sammen også smager den bare himmelsk. 
Man skal dog ikke forvente en sund kage ved denne opskrift, men mon ikke det går bare engang imellem. 

Ingredienser  

Kanelkage
125 g smeltet smør/margarine 
400 g sukker 
400 g mel 
4 tsk kanel 
2 tsk natron 
1/2 l kærnemælk 

Glasur 
50 g smeltet smør/margarine
250 g flormelis 
2 tsk vanillesukker 
1 spsk kakao 
4 spsk varm kaffe 

Fremgangsmåde
Pisk alle ingredienserne til dejen sammen i en skål og hæld dejen over i en smurt brandepande/ovnfast fad. 
Bag kagen ved ca. 200 grader i 30-45 min. alt afhængig af, hvilken form der bruges.
Pisk alle ingredienserne til glasuren sammen, og kom det over kagen, når den er bagt og gerne inden kagen er helt afkølet, det giver det bedste resultat. 

tirsdag den 18. marts 2014

Bedre sent end aldrig



Til jul vandt jeg dette smukke smykkesæt i en adventskonkurrence hos bloggen The Space Between. Jeg havde dog helt glemt jeg havde fået det, så det er først nu det er blevet fundet frem, men det gør det jo ikke mindre pænt. Jeg kan godt lide enkeltheden ved det, men på samme tid er der også lidt blink over det, som gør det ikke bliver helt kedeligt. Nu går jeg ikke særlig meget med smykker til hverdag, så glæder mig meget til at komme igang med at bruge det og få sat det sammen med noget af mit tøj, for det har jeg ikke kunne gøre i mit hoved indtil videre. Så hvis i har nogen ideer, må i være velkommen til at dele dem med mig. 
Dagen i dag er blevet brugt her hjemme da jeg har haft fri. Så jeg har både fået ryddet op i alt mit tøj (hvilket var meget tiltrængt), så har jeg fået gjort hele lejligheden ren, hyggede med lange gå tur og bold spil med Vovse og få bagt en lækker kanelkage som hr. kæreste kan få med på arbejde i morgen. Så alt i alt må man sige at det har været en dejlig fridag. God aften derude <3

mandag den 17. marts 2014

I would love to wear

Bukser: H&M // Sko: Billi Bi // Halskæde: Pieces // Neglelak: Laushine // Skjorte: Filippa K

Nu hvor solen igen har kigget frem efter en overskyet weekenden, får jeg føles af at jeg har lyst til at tilsætte lidt flere farver til min gaderobe. Denne føles kommer hvert år, når foråret nærmer sig. Min gaderobe, er præget meget af sort og hvidt tøj, så farver er meget velkommen.
 Denne skjorte er helt klart øverst på min ønskeliste, da jeg er helt vild med farve spillet i den også gør farverne bare en glad i låget, og den kan pifte et hvert kedeligt outfit op. Jeg ville vælge at sætte det sammen med et par neon gule sko og neglelak, da der er en smule gule farve i skjorten og derved kan man binde hele sættet sammen på den måde. 

søndag den 16. marts 2014

Bolig Cravings #1

Sofa: Ilva // Lyserrød pude: Hay // Lysestage: Kähler // Kalender: Decorate Shop // Tæppe: Hay // Vase: Kähler // Grøn pude: Hay //Lågkrukke: Kähler // Sofabord: Ellos Home

Jeg bruger virkelig meget tid, på at kigge på møbler og pynte genstande på nettet. Så jeg besluttede mig for at vise de ting jeg gang på gang trykker tilbage på i en collage. Når jeg kigger på møbler drømmer jeg mig ofte væk til et større hus og med alle de penge jeg ønsker til at indrette det med. 
Det er dog heldigvis ikke langt ude i fremtiden at vi får mere plads, hvilket også gør det mere spændende at kigge på møbler. For jeg glæder mig virkelig meget til den dag hr. kæreste og jeg står og skal ud og købe nye møbler, til vores fælles hjem. 
Jeg elsker indreting og alt hvad det indebærer, og jeg synes virkelig indretingen af ens hjem, kan sige meget om personen der bor der. 
En af grunde til at lige netop indreting nok betyder så meget for mig, er at hvis ikke min base der hjemme fungere, så bliver jeg hurtigt stress og i dårligt humør. Så derfor sætter jeg rigtigt stor pris på der er styr på mit hjem. 
Til mit held er hr. kæreste ikke særlig kræsen når det kommer til møbler, og han kan lide det meste jeg viser ham. Så han er faktisk gået med til, at hvis det var nu vi skulle ud og købe møbler at jeg måtte "få" det hele på collagen. Han er dog ikke vild med der lyserrøde pude, men så længe der også er en grøn går det nok, som han siger. 
Jeg kan rigtigt godt lide meget netrale farver, med et snært af pastel farver når det gælder indretning og jeg kunne aldrig finde på at vælge pangfarver og kører den igennem. Det skal dog ikke alt sammen være nye ting, jeg kan også godt lide ideen med gamle møbler og arv stykker. Så det er der også en del af i mit hjem. 
Selvom dette er fremtidige ønsker, så går der ikke længe før en af dele er i mine hænder, kan i gætte hvad det er? Har engang før talt om tingen har på bloggen, hvis det kan hjælpe. 

lørdag den 15. marts 2014

En dag på stranden


I tirsdags kom hr. kæreste tidligere hjem fra arbejde, da vi havde et vigtigt møde omkring et fremtidigt projekt. Så vi havde det meste af eftermiddagen hjemme sammen. 
Så vi besluttede os for at tage en tur til vandet for at nyde det dejlige vejr, og udefra billeder ligner det også at vovse nød det meget kolde vand. I har faktisk allerede set lidt billeder fra denne dag, for jeg vidst i torsdags lidt sjove fraklip fra Valders badetur. Han er rigtigt underholder han er i vandet, for han tør ikke helt at gå ud, så han tripper fra stranden ned i vandet, ud til vandet rammer maven (nogen gange lidt længere), men så tripper han ind igen. Sådan bliver han ved indtil vi hiver ham op af vandet. Håber i kan fornemme det lidt ud fra billederne, selvom det nok kan være lidt svært. 
Det er virkelig rart at vejret endelig indbyder til at være ude og som her tage en tur til vandet. Vi fik faktisk også traditionstro fået årets første gammeldags isvaffel på denne tur, så nu er foråret budt godt velkommen. 







Ferien går til …….

I dag er der kun 73 dage til jeg sidder i et flyv på vej ned i varmen, så tiden er ved at være ind til at afslører hvor vi skal hen. 
Og turen går til Egypten, helt nøjagtig til Makadi Bay. Hvor vi skal bo på hotellet Sunwing Waterworld Makadi Beach. Hverken hr. kæreste eller jeg har været i Egypten før, så vi tager imod tips med kyshånd. Både omkring Egypten generelt, men også omkring byen vi skal bo i og hotellet. 
Hr. kæreste har faktisk heller aldrig været ude og flyve og jeg er meget meget bange for at flyve, så ved ikke helt om det er den bedste kombination, så det  skal nok blive spændende. 



fredag den 14. marts 2014

Rensprodukter fra Chanel


Jeg har længe haft problemer med uren hud, hvilket for mig personligt er et stort problem. Jeg har haft undersøgt meget om hvad folk gør for at holde deres hud ren på nettet. Men har ikke kunne finde noget, jeg kunne bruge. Derfor tog jeg ned i min lokale Matas, for at hører om de kunne guide mig lidt. Hende jeg kom til at snakke med, var rigtigt venlig og hjælp mig igennem en guide af de forskellige produkter, hun kunne anbefalde. Jeg endte ud med at vælge disse produkter fra Chanel. Og jeg må sige, det er længe siden jeg har haft sådan en fin en hud. Produkterne ligger dog lidt i den dyre ende. Så det er noget man skal gør op med sig selv om man vil bruge de penge det koster.
Men hvis man er villig til at betale ca. 290 kr pr styk, så kan jeg helt klart anbefalde disse produkter, da de har gjort underværker for min hud.  



Tip // Frozen Skyr

MUMS! 
Jeg har længe gået og kiggede på Frozen skyr, men det vare først forleden dag jeg hoppede mig på vognen og købte den med jordbær den. Og hvor smager det dog bare godt. Det minder meget om almindelig is, og vil sagtens kunne se mig selv spise Frozen Skyr når alle andre sidder med deres almindelig is, her igennem sommeren. 
Jeg bruger det som erstatning i stedet for is, slik og andre søde sager, hvis jeg på et tidspunkt har lyst til noget sødt. Så hvis i ligesom mig prøver at spise så få kalorier som muligt er dette et godt alternativ til de søde sager, da der kun er 85 kcal på 100 g. 


  


torsdag den 13. marts 2014

G O D W E E K E N D




Så har jeg fået fri fra arbejde og er på vej hjem, hvilket betyder weekend og hvor føles det rart. Normalt er det min arbejdsweekend i denne, så burde faktisk både arbejde fredag, lørdag og søndag. Men har fået fri da hr. kæreste og jeg tager i sommerhus i morgen sidste på formiddagen til og med søndag. Vi skal afsted med 3 af hr. kæreste kollegaer fra brandstationen og deres familier. Det er faktisk noget der har været planlagt meget længe, har bare glemt at nævne det før nu. Sommerhuset ligger på Rømø og er af typen luksus sommerhus. Dette indbærer pool, vandrutsjebane og udendørs spabad. Så der er rig mulighed for at få slappet af og nyde en weekend i godt selskab.  
Desværre skal Valder ikke med, da vi alle 4 familier har 1 eller 2 hunde, derfor ville dette blive lige voldsomt nok. Så han skal på ferie hos farmor og farfar i Bogense, hvilket han også elsker, så det er win win for os alle sammen. 
Jeg glæder mig rigtigt meget til en weekend væk hjemme fra, hvor man ikke har alle de daglige gøremål hængene over hovedet. 
Ved ikke hvor meget tiden bliver til at tjekke in her hos jer, men har lavet til par indlæg så der ikke bliver helt stille hele weekenden. 
God weekend når i engang når så langt<3

Sjove fraklip

Det er ikke altid når man tager billeder at alle bliver lige heldige. Det sker ofte her hjemme når jeg tager billeder af vovse, at billeder ser meget sjove ud. Men som så mange andre vælger jeg de pæne billeder at viser jer, så ofte ser i slet ikke de døvede billeder. Men virkeligheden er ikke altid så perfekt så det ser ud fra billederne, så derfor synes jeg at ville vise jer de mindre heldige billeder engang i mellem. Så i måske kunne få jer et ligeså godt grin som jeg gjorder da jeg så disse billede. 
God torsdag derude <3 


onsdag den 12. marts 2014

Første kys



Hvis i har været i nærheden af de sociale medier siden igår, har i nok allerede set denne film. Men hvis ikke, så gør jeg selv den tjeneste lige at se den. Den er så sød og passer perfekt til de forårsfornemmelser vejret giver os i denne tid. <3

Onsdagsønske #19



Som mange af jer nok allerede ved, så har Leighton Meester fra Gossip Girl stået model for Nelly i anledningen af deres 10 års jubilæum. Det er virkelig en lækker kollektion, som har en blanding af det rå, feminine, festlige og det klassiske, så der er lidt for en hver smag. 
Jeg er personlig ret vild med dette sæt, som bare er så fint på hende. Men hun  er jo også bare pisse lækker lige meget hvad hun har på. 
  Lige nu er det desværre kun nederdelen der kan fåes online og selvom det er pæn for sig selv, har jeg endnu ikke klikkede dem hjem, da det irriterer mig at jeg ikke nåede at få fingerne i blusen også, så jeg går og håber på den kommer online igen, for så slår jeg helt klart til. 
Har i nogen favoritter fra kollektion, i gerne vil have fingerne i?



tirsdag den 11. marts 2014

Opskrift // Nemme Broccoliboller


En af de ting jeg savner meget her imens jeg er på kur er brød. Der er ikke noget bedre end et rundstykke med smør og ost eller et stykke rugbrød med leverpostej. Og nu hvor jeg også arbejder i en bager, bliver jeg fristede med disse ting hverdag. Så jeg indrømmer dog, at jeg har en aftale med mig selv om, at engang i ugen må jeg godt, for så når jeg ikke at kører sur i det. 
Jeg har dog også fundet nogle gode alternativer, som jeg bruger i stedet for brød. 
Jeg vidste jeg her en alternativ burger, som både hr. kæreste og jeg var rigtigt vild med. Men man ville sagtens kunne bruge bollerne til meget andet end bare burger. Men jeg er også stor fan af blomkålspizzaen, som ofte bliver lavet herhjemme. 



Efter jeg udgav indlægget med den alternative burger har jeg fået mange forespørgsler på opskriften på bollerne, så her kommer den.
Det skal dog siges at man sagtens kom undvære mel og putte lidt mere æg i, hvis det er det man gerne vil. 

Ingredienser

2 æg 
1 æggehvider 
1 broccoli ude stok 
1 tsk salt 
30 g havregryn 
15 g mandler (ca. 20 stk)
1 tsk bagepulver 
1 dl mel 

Fremgangsmåde 
  1. Start med at rive eller hak broccolien fint.  
  2. Hak eller blend mandlerne  og bland i. Alt efter hvor groft du ønsker dem at være.
  3. Bland nu alle ingredienserne sammen og form dejen til boller. 
  4. Bag bollerne ved varmluft 175 grader i 20-25 min. Eller til de føles hård. 



Håber at hører jeres mening og holding til dem, hvis i begiver jer ud i at lave dem. God fornøjelse med bageriet <3

mandag den 10. marts 2014

Morgenmad #2


Sådan så min morgenmad ud i dag, og gør den stort set hver dag. Jeg spiser skyr med forskellige typer frugt. Dette er et simpelt, men godt morgenmåltid og nemt lige at laver inden man skal på arbejde.
 Jeg er blevet stor fan er skyr med smag, da jeg synes det almindelige er lidt bitter. Men man kan jo bare selv vælge hvad man bedst kan lide. 
I dette måltid spiser jeg 160 g skyr og 114 g druer, som omregnet til kalorier er det 175. Hvilket i nogens øjne ikke er meget. Men jeg spiser jo gerne 6 gange om dagen, så måltiderne er små.  

I dag har jeg først skulle møde på arbejde klokken 10:30, så jeg brugt morgen på at stå tidligt op, gå en lang tur med vovse og spise netop denne lækker morgen imens Go morgen Danmark kører i baggrunden. Så nu efter en stille og rolig morgen er jeg klar og prat til en god dag på arbejdet. 
Håber i også får en dejlig dag derude <3 

Det skal dog lige siges at jeg ikke er nogen kostvejleder, så dette er bare billeder fra min hverdag, hvor jeg viser hvad der fungere for mig. 

søndag den 9. marts 2014

Sol & Søndag

Årets første forårsdage, er der virkelig noget specielt over. Ikke mindst, når de kommer på fridage. Weekenden startede i langsomt tempo lørdag morgen, med lækker morgenmad i udestuen og en hyggelig tur på Bolig og Livsstils Messe i Fredericia med hr. kæreste. Vi blev dog lidt skuffede over det, men vi kom dog alligvel hjem med et par ting til boligen. Ellers stod dagen bare på middagslur og hygge på terrasen for hele familien. I dag har stået på familiefødselsdag i Vissenbjerg og rengøringen af hjemmet ellers bare afslapping på højste plan. Så, årets første forårsdage er blevet udnyttet til fulde og energidepoterne er fyldt helt op igen. 


lørdag den 8. marts 2014

Gave #8

 

Da Valder havde fødselsdag, fik han selvfølgelig også gaver. Af mine mor fik han denne fine sparebøse fra Søstrene grene
Jeg har lige siden han var lille, gerne ville have en sparebøsse til ham. Men det har ikke skulle være en helt almindelige sparbøsse, det har skulle være en sparbøsse, som lignede ham. Men jeg har ikke haft helte med mig i min søgen. Så da han åbnede gaven fra hende, kunne jeg ikke helt lad værd med at grine lidt. Den ligner ham, men minder mig også lidt om en sparebøsse man giver i dåbsgave til små børn. Men han er også mit lille barn, så det passer jo perfekt. 

Her hjemme står den i aften på afslapping på sofaen, med Melodi Grand Prix kørende i fjernsynet. Det er ikke noget jeg normalt ser, men nu synes jeg ikke rigtigt der kommer andet spændende i aften, så jeg giver det en chance.
Hvad er jeers holding til det, er det noget i ser eller noget i hader?